Træning

EMS dragt
TILPASNING AF

Udstyr

Det unikke ved EMS-træning er dragten, som aktiverer dine muskler med elektriske impulser under træningen. Derfor er en korrekt tilpasning afgørende for et optimalt resultat. Det første vi vil gøre, når du møder op til en prøvetræning, er derfor også at finde den rette størrelse. Mød gerne op 10 minutter før din træning, så du kan være omklædt og klar til start. 

Det første du får på, er et sæt med specialdesignede tights og t-shirt, som er udviklet til at sikre optimal kontakt mellem dragten og musklerne. Det bæres derfor uden undertøj under. Efter prøvetimen har du mulighed for at købe sættet for 500 kr. 

Dernæst iføres du dragten, som består af en vest, et bælte til ballerne, og manchetter til arme og ben. Vi finder den rette størrelse og justerer dragten, så den passer optimalt. Den skal sidde stramt, og det kan føles uvant, men det er nødvendigt for en effektiv impulsføring via elektroderne i dragten. 

Jeg sørger for at notere størrelsen, så den rette dragt er klar til dig ved næste træning. 

EMS efter træning
HUSK DETTE 

efter træning 

Efter en prøvetræning er det vigtigt, at du drikker rigeligt vand for at skylle affaldsstofferne ud af kroppen. Du vil sandsynligvis opleve ømhed i dagene efter, og især på andendagen, hvilket er helt normalt. 

Husk, at der skal gå mindst 48 timer mellem hver træning – det gælder også hvis du dyrker anden sport eller træning. Hvis du fx har været til EMS-træning mandag og er til spinning om onsdagen, så kan du først træne EMS igen fredag. Restitution er vigtigt! 

Hvis du bliver bidt af EMS efter din prøvetræning, kan du ved næste booking vælge at købe et klippekort, der passer til dit behov. Du kan også vælge at købe tights og t-shirt med hjem, så du har dit eget sæt undertøj til næste træning.